Torsdag den 19. februar kl. 16.30 - 18.15 Generalforsamling med efterfølgende gå-hjem-møde om den nye strafreform.

Den nye strafreform – hvad betyder den i praksis?

I 2025 indgik regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet en aftale om en ny strafreform, som både indeholder hårdere straffe for personfarlig kriminalitet og har fokus på, at fængselsstraf skal anvendes anderledes – mindre alvorlig kriminalitet skal straffes på en anden måde end i dag, og indsatte skal tilbydes flere resocialiserende indsatser under afsoningstiden end i dag. På dette møde debatterer Steffen Larsen, medlem af Folketinget Liberal Alliance, Helle Hald, advokat og forperson for Bistandsadvokaternes Landsforening, Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor Rockwool Fonden, Ina Eliasen, direktør for Danmarks Fængsler og David Sausdal, lektor, Lund Universitet, reformen. Hvilke dele af reformen anses for at være forbedringer? Er der mangler? Og hvad kan virkningen af reformen tænkes at være? Desuden stiller Morten Holland Heide, kontorchef, Justitsministeriet, op i panelet. Morten er ansvarlig for den lovgivningsmæssige gennemførelse af reformen.

Onsdag den 25. marts, kl. 17-20: Dansk Selskab for International Strafferet og EU-ret sætter fokus på: Israel-Palæstina konflikten i folkeretlige fora.

Krigen mellem Israel og Gaza har ført til en række folkeretlige processer i bl.a. Den International Domstol (ICJ), Den Internationale Straffedomstol (ICC) og ved FN's Menneskerettighedskomiteer bl.a. FN's Torturkomité (CAT).

Hvad er status på disse processer? Hvad er forskellen på disse processer og hvordan spiller de sammen? Kan retlige mekanismer og processer påvirke krigens forløb?

Kom og hør tre korte indlæg om processerne ved ICJ, ICC og CAT og deltag i den efterfølgende debat.

17.00 Den Internationale Domstol (ICJ) – v. Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns Universitet

17.20  Den internationale Straffedomstol (ICC) - v. Andreas Laursen, specialanklager, tidligere ansat i ICC.

17.40 FN's Komité mod Tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling, v. Peter Vedel Kessing, Ph.D., Dansk Institut for Menneskerettigheder, adj. professor (SDU), medlem af FN's Torturkomité.

Onsdag den 29. april, kl. 17-20 gå-hjem-møde om forvaring

Specialanklager ved Statsadvokaten i København, Nana la Cour, vil fortælle om forvaring med fra Anklagemydighedens perspektiv; Forvaring er en tidsubestemt fængselsstraf der fraviger det takstmæssige straffesystem, som vi ellers opererer med på grund af den farlighed, som den kriminelle har. Forvaring bruges hovedsageligt overfor personer, der har begået gentagen alvorlig personfarlig kriminalitet, og varer til den pågældende ikke er farlig længere. Forvaringen indeholder således også et forebyggende sigte, fordi udmålt straf ikke vil være et tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt værn, imod den alvorlige farlighed personen udviser. Inden en forvaring ophæves, skal der være tilvejebragt et sikkert grundlag for at vurdere, at den forvarede ikke længere er farlig ude i samfundet, og derfor indgår der i forvaringen et årelangt udslusningsforløb, hvor den forvarede samtidig følges af behandlere. Det handler altså om at beskytte samfundet mod de få farlige personer, og ikke så meget om hensynene til, hvornår de farlige personer selv kan forvente at blive sat på fri fod. Hun kommer til at fortælle om, hvornår kravene til forvaring er opfyldt.

Lektor ved Københavns Universitet, Julie Laursen, vil komme ind på, hvordan antallet af domme til forvaring er fordoblet indenfor det sidste årti samtidig med at udstrækningen af forvaring er blevet endog meget langvarig. Baseret på sine observation i retssager, hvor der var nedlagt påstand om forvaring i by, lands- og Højesteret samt interviews med 35 forvarede i Herstedvester Fængsel, vil oplægget stille skarpt på idømmelsen til og fuldbyrdelsen af forvaring i en dansk kontekst. Forvaring er en ualmindeligt belastende foranstaltning. Foranstaltningen er tidsubestemt, og progression mod større frihedsgoder er afhængig af en række parametre, hvilket oftest skaber stor usikkerhed, ængstelse og modstand hos forvarede. Denne modstand distraherer ofte de forvarede fra at forholde sig til sig selv og deres fremtid på en konstruktiv måde - de bliver ofte mere og mere optagede af uretfærdigheden i deres egen situation, snarere end uretfærdigheden i, den situation deres lovbrud satte andre i.

Se Julie Laursens oplæg her