Dansk Kriminalistforening er grundlagt i 1899 af en gruppe yngre jurister og læger, alle tilhængere af den nyere sociologiske skole, der i opposition til den rådende klassiske retning ønskede individualiserende behandling af den enkelte forbryder efter hans personlige egenart og ikke kun den begåede forbrydelse.
De væsentlige af foreningens stiftere var professor i strafferet Carl Torp og den senere rigsadvokat August Goll, foreningens to første formænd til deres død i henholdsvis 1929 og 1936. Foreningen kom til at spille en stor rolle i den kriminalpolitiske debat, således i oppositionen mod justitsminister Albertis pryglelovsforslag i 1903 og ved fremkomsten af den nye straffelov af 1930, som i høj grad blev konciperet af Torp, medens Goll spillede en vigtig rolle ved lovens gennemførelse.
Igennem årene blev alle betydelige kriminalpolitiske spørgsmål drøftede på foreningens årsmøder, efter 1943 også i datterforeningen Dansk kriminologisk Selskab, grundlagt af foreningens fjerde formand Stephan Hurwitz sammen med kriminologen Karl O. Christiansen.
I 1935 igangsatte Goll sammen med repræsentanter for de øvrige nordiske landes kriminalistforeninger et nært samarbejde mellem alle de nordiske foreninger, særlig ved de periodiske nordiske kriminalistmøder, der nu foregår med 3 års mellemrum. Udover møderne føres en stor del af debatten i Nordisk Tidsskrift for Strafferet, fra 1949 Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, der udgives i København og siden 1949 har været fælles medlemsblad for alle de nordiske kriminalistforeninger. Foreningen er stadig mødested for alle med interesse for strafferet og kriminologi, både praktikere og universitetsfolk.
Du kan læse Peter Gardes udgivelse om Dansk Kriminalistforening 1899 - 1996. Tryk her for at downloade indhold.